Carl Christian Jonas Holm blev født i Helsingør som søn af sømand i marinen Kans Jonas Holm og hustru Hanne Martine, født Frowner. Han blev uddannet hos bagermester Wolmer, Hestemøllestrædet i Helsingør. Efter udstået læretid arbejdede han dér som svend et halvt års tid, hvorefter det blev til mange skiftende pladser bl. a. i København, indtil  Carl Holm i 1879 kom til Hornbæk og startede bageri i sin kones fødehjem på Havnevej 3.  

Carl Holm byggede i 1896 bageriet “Holms faste Stok”,  bygningen huser i dag bl. a. Cafe Paradis. Han solgte bageriet til bager Frandsen, København i 1912 og året efter købte Johannes Larsen ( Fuglekonge 1914 )  bageriet. Carl Holm  byggede herefter ejendommen Ndr. Strandvej 355, hvor han boede til sin død.

Han var gift med Louise, en datter af rebslager Peter Lauritzen. Rebslageriet strakte sig langs Vestre Stejlebakke fra Stormingers hus (Vestre Stejlebakke 1), som var værksted og senere beboelse, ned til fritidshjemmet “Puk”. Carl og Louise Holm fik fire børn: Peter, som var vandværksbestyrer i 30’erne. Hilda, gift med kaptajn Pii. Anna, gift Petersen i Skibstrup og Carlo (Fuglekonge 1932).

Holm var medlem  af  St. Joh. Logen “Kosmos”, Helsingør.

Han var formand for Donnerforeningen fra 1908 til 1922.

Peter Poulsen var søn af slagter Niels Peter Poulsen  og  Sofie, født Knudsen, fra slagterhuset på Per Bjørnsvej 3 – 5.  Hans ene bror Christian Poulsen  overtog og udbyggede købmandsbutikken “Tjalken” i 1905, mens han anden bror Albert drev faderens slagtehus videre og åbnede senere slagterforretning Ndr. Strandvej 345.  Peter Poulsen var endvidere fætter til slagter Sofus Poulsen (Fuglekonge 1908 ).

Peter Poulsen var uddannet købmand og drev til sin død købmandsforretning på Kirkevej 6. Den lå i den nuværende østre ende af P-pladsen langs Kirkestien ved Hornbæk Kirke.
Peter Poulsen gik under navnet “Stille Peter”.

Han var gift med Thora, født Pii. De fik døtrene Ester og Sofie.

Kongeplatten forestiller den romerske handelsgud Merkur med den bevingede hovedbeklædning, samt en ligeledes bevinget skålvægt. Vægten er et vigtigt købmandsredskab – et symbol på retfærdighed !

Viggo Jensen købte i 1916 Hornbæk Kro og Badehotel af Alex Houmann (Fuglekonge 1910). Han ejede det til 1919, hvor han solgte til aktieselskabet Hornbæk Badehotel. Han købte i stedet ejendommen Ndr. Strandvej 315 “ Hvidehus” (se Fuglekonge 1924) og blev i 1920 forpagter af Hotel Bondegården. Han solgte “Hvidehus” i 1922, men fortsatte med Hotel Bondegården helt frem til 1934. Hotel Bondegården lå der hvor SuperBrugsen ligger i dag med indgang fra Ndr. Strandvej.

I 1497 hørte Hornbæks fire gårde under Esrum Kloster. En af gårdene “Søegård” eller “Bondegården”, som den senere kom til at hedde, var en stor gård, hvor man drev landbrug helt op til slutningen af 1800-tallet. Ejeren Johannes Bonde omdannede da gården til pensionat og gæstgiveri. Hotel Bondegården var under samme ejer til 1929,  men fra 1920 til 1934 var den forpagtet af Viggo Jensen. Under skiftende ejere fra 1934 til 1944 var Hotel Bondegården en populær spise- og danserestaurant, hvor Danmarks kendte jazz- og underholdningsorkestre optrådte. Dette stoppede brat i 1944, da bygningerne nedbrændte som offer for sabotage. Det gamle Hotel Bondegaarden blev ikke genopført, men i 1950 blev det daværende anneks på Stationsvej 1 udbygget med dansesal af direktør Chr. Petersen, Dronningmølle. På pladsen, hvor det gamle Hotel Bondegården lå, blev i 1950 opført et bytorv med butikker og en biograf “ Scala”. Bygningerne blev nedrevet i midten af 1970’erne for at give plads til et Irma supermarked.  Chr.“Bondegård” Hansen ( Fuglekonge 1976 ) blev i 1951 forpagter af den nyrenoverede “Restaurant Bondegården”,  som han bestyrede med succes frem til 1963. Herefter overtog restauratør Jørgen Petersen sin fars ejendom og videreførte Bondegården som diskotek. Under pop- og rockbølgen i 1960’erne optrådte mange berømte ind- og udenlandske popgrupper her. Diskotek Bondegården var ungdommens tilholdssted til det lukkede i midten af 1990’erne. I 1996 blev Bondegården solgt til Netto og nedrevet. Krostuen “Kanonen” var den gamle Bondegårds skænkestue og efter branden i 1944 forblev den i en del år i de delvis nedbrændte bygninger under navnet “ sækkerakken”. Bygningen var om sommeren beklædt med sækkelærred. “Kanonen” flyttede til sin nuværende plads, da den nye restaurant Bondegården blev bygget i 1950. ”Kanonen” er i dag nedlagt

Fra 1908 til 1929 blev samtlige fugleskydninger afholdt på Bondegården. Fra 1957 til 1972 hang Salonskydeselskabets kongeplatter på væggen i restauranten. I perioden 1951 til midten af 60’erne afholdt Salonskydeselskabet sine vinterfester på Bondegården, ofte som “temafester” f.eks. Itatiens-aften eller som karnevaler.

Johannes Larsen blev født i Blentorp i nærheden af Malmö i Skåne af danske forældre, jordbruger Lars Christian Larsen og Emma, født Heidemann, fra Hornbæk. Han kom til Hornbæk i 1898 og startede et bageri i sin svigerfader Henrik Poulsens ejendom, Ole Piisvej 5. Senere købte han i 1913 bageriet på Havnevej 3, “Holms faste Stok” af  bagermester Carl Holm  (Fuglekonge  1919).

Han drev “ Johs. Larsens Bageri, Konditori og Cafe” til 1941, hvor han solgte det til et københavnsk bagerfirma.

Johannes Larsen var en driftig mand, som var meget engageret i sit fag bl.a. gennem  Københavns Bagerlaug. Lokalt gik han meget op sin bys trivsel. Han sad i Tikøb Sogneråd for de konservative i to perioder 1917 – 1925 og igen  1929 – 1937. Han var i mange år medlem af Hornbæk Vandværks bestyrelse. Johannes Larsen var formand for Donnerforeningen fra 1922 til 1935.

Han var gift med Kristiane, født Poulsen. Hun var søster til Sofus Poulsen (Fuglekonge 1908).
De fik to døtre: Poula, gift med Poul Fensmark Hansen  (Fuglekonge 1925) og Betty, ” Søster”, gift Poggenborg i Helsingør.

Johannes Larsen var med i Salonskydeselskabets første bestyrelse i 1907, og han blev senere  formand for Salonskydeselskabet  fra 1912 – 1918.

Kongeplatten viser Laugsmærket for Københavns Bagerlaug stiftet i 1683. Kringlens form er opstået fra de første bagere – munkene – som formede brødet, samtidig med at de slog korsets tegn, som tak til Gud. Kongekronen og løverne stammer fra det østrig-ungarnske kongerige. Bagerne i Wien startede  i 1529 et oprør mod Tyrkerne, som dengang havde belejret Wien, og man drev dem tilbage til Balkan. Paven gav, for denne bedrift, bagerne i Wien, som belønning, lov til at bruge en krone som en del  af  deres laugsmærke. Kronen og kringlen bruges i hele Europa.

Lars Christian Olsen blev født på en gård i Bannebjerg vest for Græsted i Nordsjælland. Han blev uddannet skrædder og flyttede i slutningen af 1890’erne til Hornbæk, hvor han åbnede skrædder- og herreekviperingsforretning i ejendommen Ndr. Strandvej 316. Han boede på Lars Kuhlmannsvej 2  bag butikken. I 1928 overdrog han forretningen til sin broder Martin Olsen på grund af sygdom og flyttede til Helsingør.

Martin Olsen startede en købmandsforretning som blev i familien Olsens eje helt frem til 1967. Fra 1945 videreførte Christian Olsens søn Erik Højrup Olsen  (Fuglekonge 1963) købmandsforretningen på Ndr. Strandvej 316.

Christian Olsen var gift med Bertha Larsine Kristine, født  Jensen fra Frederiksværk. De fik tretten børn, hvoraf to, Erik og Henry, har været medlem af Salonskydeselskabet

Fuglekongen bar i de første år en krone i hattebåndet og fik en fuglekongepræmie til eje.

Fuglekongepræmien  fra 1912 har været opbevaret af den nylig afdøde sønnesøn Lennart H. Olsen, som til sin død i 1997 var medlem af salonskydeselskabet. Kongepræmien er nu foræret til Salonskydeselskabet.

Karl Hoffmann blev født i Skørring mellem Århus og Silkeborg i en lærerfamilie, som søn af førstelærer  Carl Christian Hoffmann og Nikoline Luise, født Lassen. Karl Hoffman blev uddannet lærer på Silkeborg Seminarium. Han kom til Hornbæk i 1891 som andenlærer på Hornbæk Skole, som dengang lå på området mellem søen og byen for enden af Skolebakken i hovedgaden. Han startede i den gamle stråtækte skolebygning fra 1816 og senere i 1911 blev der bygget en ny længe til med fire skolestuer.

Den gamle bygning fra 1816 blev nedrevet i 1943 og på stedet opførtes den nuværende bygning, som  i dag rummer Nordkystens Ungdomsskole. Længen med de fire skolestuer blev nedrevet i 1984 for at give plads til en større ungdomsskolegård. Dette skete samme år som Hornbæk skole blev samlet på Søren Kannesvej.
Karl Hoffmann flyttede til Holmene Skole ved Nygård, som førstelærer  i perioden 1894 – 1905, men han vendte tilbage til Hornbæk, for at afløse sin svigerfader L. J. Nielsen som førstelærer.
Han stoppede sin lærergerning i 1936.

Ved siden af lærergerningen var han også kirkebylærer, det vil sige den lærer som førte kirkebøgerne, samt organist i Hornbæk Kirke. Karl Hoffmann var også dirigent for byen to sangkor “ Hedelærken” og “Brage”.

Han byggede og beboede på sine ældre dage ejendommen “ Bøgely”,  Ndr. Strandvej 375.

Karl Hoffman giftede sig med Konelia, datter af  førstelærer  L. J. Nielsen, Hornbæk. De fik fem børn: Vagn, Margrethe, Helge, Vibeke og Anker.

Karl Hoffmann var Salonskydeselskabets første revisor, et hverv han behold frem til 1914.

Axel T. Houmann købte sammen med sin bror  G.F. Houmann Hornbæk Kro og Badehotel i 1906. I 1911 overtog han hele Badehotellet, som han solgte i 1916 til Viggo Jensen (Fuglekonge 1916).

Fra gammel tid og helt op i dette århundrede har der været kro i Hornbæk. Fra gamle bøger ved vi, at hus nr. 9  “ Petersminde” (matr.nr. 17) i 1677 bar betegnelsen kro. I begyndelsen af 1800-tallet under Kong Frederik d. 6. udnævntes kroen til Kgl. privilegeret Kro. Hornbæk Kro blev købt i 1792 af kromand Peder Mogensen og hans slægt ejede kroen helt frem til 1889, hvor kromand Mogens Petersen “ den yngre” sælger kroen til 1. staldkarl Peter Nielsen. Han moderniserede kroen og byggede dansesalen og ny rejsestal og tilføjede navnet Badehotel. Fra 1897 til 1934 havde Horbæk Badehotel seks forskellige ejere, der i blandt Axel Houmann. I 1934 nedrev hotelejer V. Thomsen det gamle badehotel og byggede den nuværende bygning, under navnet Det ny Hornbæk Badehotel, med 80 værelser alle med toilet, brusebad og lukket altan. Der blev indrettet en stor teatersal, hvor Stig Lommer i mange år om sommeren opførte sine berømte Hornbæk Revyer. I 1952 ophørte hotelvirksomheden, da ejendommen overgik til Fysiurgisk Hospital (Kurbadet) under Samfundet og Hjemmet for Vanføre. Mange polioramte patienter fra epidemien i starten af 1950’erne, herunder mange grønlandske børn og voksne, er blevet optrænet på hospitalet i Hornbæk. Senere er mange trafikofre optrænet på Fysiurgisk Hospital, som siden 1987 har hørt under Rigshospitalet.

Salonskydeselskabets første vinterfest  1. marts 1908 blev afholdt på Hornbæk  Badehotel. Festsalen i Det nye Hornbæk Badehotel var i slutningen af 30’erne og op gennem 40’erne rammen om Salonskydeselskabets mange vinterfester, hvor revy og dilettantteater var faste punkter på programmet. Under 2. Verdenskrig  blev fugleskydningen afholdt på Badehotellet, her skød man mod en papfugl med luftgevær.